Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

THYHOLM PASTORAT

LIGE NU I PASTORATET

VEDRØRENDE RINGNING VED SØNDBJERG KIRKE: I forbindelse med at graverstillingen ved Søndbjerg Kirke varetages af løs arbejdskraft, indtil vi er så langt i processen, at vi kan ansætte nyt fast personale til Søndbjerg, har menighedsrådet fået lov til, at der ikke skal foretages daglig ringning ved Søndbjerg Kirke. På graverens fridag på Odby Kirkegård vil der endvidere ikke være ringning (på mandage). Dette har været nødvendigt, dels fordi det er svært at lære at ringe, dels fordi vi nok får behov for, at arbejdskraften benyttes mere på kirkegården her i sommerhalvåret, og ringning kan undværes, mens ukrudtsbekæmpelse ikke er et valg, rådet har.
John Søndergaard, fmd., Søndbjerg/Odby Menighedsråd

NY DATOPLAN FOR KONFIRMATIONER FRA OG MED 2024: Efter nogen tids tvivl om store bededags fremtid er det nu politisk vedtaget, at dagen fra og med 2024 ikke længere er en helligdag. Da dagen imidlertid er én af årets helt store konfirmationsdage - osse hér på Thyholm og Jegindø - er der nu udarbejdet en ny, komplet liste med datoer for konfirmationer de kommende år. Listen findes under fanen 'Livets gang' --> 'Konfirmation' .
Sognepræsterne.

* * *

smiley VELKOMMEN TIL HJEMMESIDEN

Velkommen til hjemmesiden for kirkerne i Thyholm Pastorat, der dækker de fem sogne på Thyholm og Jegindø. Det drejer sig om Hvidbjerg, Lyngs, Jegindø, Søndbjerg og Odby kirker. Her kan man finde informationer, som man kan bruge, når man gerne vil i kontakt med kirken eller være en del af det lokale kirkeliv.

Facebook er en vigtig meddelelseskilde for Thyholm Pastorat. Man behøver imidlertid ikke selv være logget på Facebook for at følge med. Pastoratets facebookside vises nemlig i ruden herunder. Hvis der opleves tekniske problemer, prøv da at klikke på dette link: Thyholm Pastorat | Facebook

 

Kalender