Den første søndag i november er det allehelgen, hvor vi i kirken mindes vore døde. Både dem, vi selv har mistet, og alle de mennesker som har båret den kristne tro videre gennem generationer. Ved allehelgensgudstjenesten bliver der skabt et særligt rum til at mindes og sørge. Her er plads til taknemmelighed og vemod. Det sker gennem bøn, salmer og musik, og i kirken bliver navnene på dem, vi har mistet i årets løb, læst op.  

Når gode dage er forbi
og døden lukker døren i
kan vi slet intet gøre.
Og græder vi ved nat og dag
det ændrer intet ved den sag
som ingen mand kan føre. 

Som solskin over mark og hav
som forårsblæst og gyldent rav
var hvad du var og bragte.
Alt godt blev til. Jeg så min vej
var den, der skulle gå's med dig
så langt som livet rakte. 

(Jens Rosendal)